Vi søger en Senior Software Developer, der kan være med til at forme fremtidens business messaging hos LINK Mobility.
Kunne du tænke dig at arbejde for Europas største leverandør af IT-løsninger til mobilkommunikation?
Hos os bliver du en del af et passioneret og erfarent team med base i Kødbyen i København. Teamets primære opgave er at udvikle og optimere vores mobilbetalingsløsning Umbrella, som bruges af kunder i hele Norden.
Det er et spændende tidspunkt at blive en del af LINK. Mobilkommunikationsbranchen udvikler sig hurtigt, og vi udvider vores prisvindende CPaaS-løsninger for at følge med innovationstempoet.
OM ROLLEN
Vi leder efter en udvikler, der har solid erfaring med udvikling af backend-systemer bygget på Java eller lignende teknologier.
Det er vigtigt, at erfaringen rummer en god forståelse for relationelle databaser, som f.eks. MySQL og evnen til at optimere databaseforespørgsler. Du skal også være komfortabel med at arbejde med REST API’er.
Vi går op i at levere velskrevet og gennemtestet kode efter best practice. AI indgår som et værktøj i arbejdet, uden at det erstatter forståelsen af og ansvaret for koden. I vores leveringsproces indgår pull requests og code review i Git, som hele teamet tager del i.
Du skal kunne trives i en proces, hvor vi som team er med i hele opgavens proces fra feature request til levering. Der kan være tidspunkter, hvor du vil være med til at implementere mindre opgaver i frontend, der primært bygges i React.
Erfaring med AWS er et plus, da teamet selv varetager DevOps-rollen.
ANSVARSOMRÅDER
NØDVENDIG ERFARING OG KOMPETENCER
VALGFRI SUPERKRÆFTER
Du er en person, der:
HVORFOR VÆLGE LINK
Vi tilbyder et udfordrende og ansvarsfuldt job, hvor du arbejder i en flad organisationsstruktur. Tonen er uformel og afslappet, og hverdagen er præget af et positivt miljø i en virksomhed med god fremgang. Du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, der skaber et fantastisk samarbejdsmiljø, hvor vi værdsætter den enkeltes bidrag og ekspertise.
Herudover får du:
Du bliver en værdifuld del af vores mindre team, som har arbejdet sammen i mange år. Vi værdsætter alles stemme og anerkender hinandens bidrag. Sammen arbejder vi både kreativt samt effektivt og skaber noget særligt som et team. Vi sætter selv stor pris på at være med i beslutningerne omkring videreudviklingen af vores system, da vi både planlægger og definerer retningen i fællesskab. Vejen fra idé til udvikling er derfor kort, og beslutningsprocessen er effektiv.
Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både sjov og faglig udvikling gennem kollegial sparring. Vi styrker sammenholdet gennem sociale begivenheder såsom julefrokoster, sommerfester, fyraftenshygge på tagterrassen i SOHO samt firmaets årlige sommerhustur. Dermed styrkes samarbejde mellem udviklere, projektledere, sælgere og supportere for at levere kvalitetsløsninger.
Udover de gode kolleger i Danmark, samarbejder vi også en del med vores kolleger i resten af Europa, primært i Norden.
LOKATION
📍 København, Danmark
SÅDAN ANSØGER DU
Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt. Vi har ikke en ansøgningsfrist men holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.
Vi opstarter samtaler medio august.
SPØRGSMÅL TIL ROLLEN
Kontakt Director Product, Delivery and Service, Jens Meier-Lindstrøm
e-mail: jens.meier.lindstrom@linkmobility.com
tlf: 30 73 76 63
OM LINK MOBILITY
LINK Mobility er Europas førende leverandør af A2P SMS og mobile messaging-løsninger. Vi hjælper virksomheder med at kommunikere smartere, hurtigere, sikrere og mere professionelt med deres kunder og ansatte.
LINK Mobility er børsnoteret i Oslo og har kontorer i 18 europæiske lande samt Sydafrika. I Danmark er vi 25 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Kolding. For mere information kan du besøge vores website: CPaaS Enterprise Communications: SMS, WhatsApp, RCS, Email
DIVERSITET OG INKLUSION
Alle medarbejdere betyder noget hos LINK. Vi tolererer ikke diskrimination af nogen art. Diversitet driver vores innovation, lighed former vores beslutninger, og inklusion definerer vores kultur. Fra ledelse til daglige interaktioner er vi engagerede i at skabe et fair, respektfuldt og styrkende miljø for alle.